 |
 |
Juni 2026
Kære læser
Læs her om, hvordan ildsjæle ved Gelsted er gået sammen om en ny æblelund, og om hvordan du kan opleve komisk teater, hvor du måske ikke havde ventet det. Se også, hvordan du kan få indflydelse på en ny skov mellem Vridsløse og Fensmark. Og læg allerede nu datoer for 'Gang i Næstved' i august - gratis gåture med lokale turledere.
God sommer!
|
 |
|
|
|
 |
 |
INSPIRATION FRA LOKALOMRÅDER
|
|
|
 |
|
|
 |
 |
 |
Komisk teater for børn og voksne med udsigt til Tystrup Sø
|
 |
|
 |
Mandag aften spillede Rakkerpak komisk teater for børn og voksne med fantastisk udsigt til Tystrup Sø. Lokal arrangør var Tystrup Bylaug, der havde sørget for den fine placering, og for at publikum fandt vej.
Du kan også nå at se forestillingen - for egnsteatret kommer i den kommende tid ud til mange afkroge af Næstved Kommune med forestillingen "Han, hun og fitness" om fitness, aerobic, seniorliv, skavanker og … kærlighed! Komisk teater for voksne og børn fra 6 år.
TOUR DE NÆSTVED er Dansk Rakkerpaks initiativ til, at Næstveds internationale egnsteater også kommer til kommunens mindre byer. Normalt bliver alle Næstved Kommunes lokalråd og bylaug plus en håndfuld andre aktører tilbudt den årlige udendørs forestilling ganske gratis.
Der er gratis adgang til alle forestillinger.
|
 |
|
|
|
 |
 |
|
 |
 |
|
 |
 |
 |
Gå sammen med biblioteker og aftenskoler og få støtte til at træne demokratimusklerne
|
 |
|
 |
- Søg Nordea-fondens Medborgerpulje.
På landets folkebiblioteker, aftenskoler og folkeuniversiteter sitrer det af engagement og fællesskab, når folk mødes fra nær og fjern. Det at mødes om noget, vi gør sammen, er et stærkt afsæt for at invitere flere med i samtalen og værne om det lokale hverdagsdemokrati – og der er plads til flere i fællesskaberne.
Derfor øremærker Nordea-fonden 40 mio. kr. til aktiviteter, der skal styrke den lokale demokratiske deltagelse, skabe møder på tværs af generationer og sociale skel og få underrepræsenterede befolkningsgrupper med i fællesskabet.
Folkebiblioteker, aftenskoler og folkeuniversiteter kan ansøge puljen - gerne i samarbejde med frivillge foreninger, NGO'er m.fl.
Deltag i webinar tirsdag 23. juni kl. 16-17 og få mere at vide om puljens kriterier og ansøgningsprocessen. Puljen har ansøgningsfrist 26. oktober 2026.
|
 |
|
|
|
 |
 |
|
 |
 |
 |
Få indflydelse på vores nye skov
|
 |
|
 |
Et nyt stort skov- og naturområde mellem Vridsløse og Fensmark er indviet og plantet til, og nu kan lokale komme med på råd om, hvordan området skal indrettes.
Projektleder for skovrejsning i Næstved Kommune Michael Krogh inviterer sammen med Fensmark Lokalråd på markvandring 19. juni kl. 19-21: ”I de andre nye kommunale skov- og naturområder har vi haft stor glæde af dialogen med lokale borgere. Vi får vigtig viden om praktiske forhold, historie og kultur, og området matcher bedre de ønsker, som naboerne har. Derfor inviterer vi til markvandring”.
Det nye område er på 70 hektar – knap 100 fodboldbaner – og 45 hektar er Børnenes Skov. Det betyder, at der udover træer også vil komme særlige faciliteter, som kan give børn gode oplevelser i naturen.
Tid: Fredag den 19. juni kl. 19-21. Sted: Vi begynder turen fra Vridsløsevej 21, 4700 Næstved. Indhold: Du kan komme med forslag til, hvor der skal være stier, ridestier , fugletårn mv., og hvor naturen skal have fred. Tag aftenkaffen med. Vi laver et stop undervejs Ingen tilmelding. Markvandringen aflyses ved regn.
Du kan også blive en del af det lokale skovbrugerråd, som Næstved Kommune vender idéer, forslag og ønsker til det nye naturområde med. Send en mail til natur@naestved.dk, hvis du vil være med i skovbrugerrådet!
|
 |
|
|
|
 |
|
|
|
 |
 |
|
 |
 |
 |
Få din historie med i næste nyhedsbrev
|
|
LOKALDEMOKRATI OG MEDBORGERSKAB udkommer næste gang den 26. august 2026. Tidsfristen for at sende indhold er 24. august kl.12. Send tekst sammen med et foto, som vi må bruge i nyhedsbrevet, og link til yderligere omtale til Mette Dinesen på mldin@naestved.dk.
Hvis du vil have en påmindelse i din indbakke om tidsfristen for at sende indhold, så send en mail til mldin@naestved.dk.
|
|
 |
|
|
 |
 |
|
 |
 |
 |
|
10. juni kl. 17:30: Rakkerpak-forestilling for børn og voksne i Fuglebjerg. Læs mere.
11. juni kl. 17: Rakkerpak-forestilling for børn og voksne i Næstved. Læs mere.
12. juni kl.18:30: Glumsø Løbet. Læs mere.
20. juni: Byvandring: Næstveds historier. Læs mere.
21. juni kl.13-16: Fortælleteater i Kornmagasinet i Tappaernøje. Læs mere.
23. juni kl.16-17: Webinar om Nordea-fondens Medborgerpulje. Læs mere.
24. juni: Ansøgningsfrist for pulje til bylaug til vedligeholdelse af gadekær og grønne områder. Læs mere og ansøg her.
25. juni kl.7-22: Årets længste sang i Apotekergården. Læs mere.
|
|
 |
|
|
 |
 |
 |
3. juli kl.16:15: Dansballaden på Grønnegades Kaserne Kulturcenter. Læs mere.
4. juli: Danmark Dejligst Karrebæksminde. Læs mere.
|
|
 |
|
|
 |
 |
 |
6. august: Verdensbaletten på Rønnebæksholm. Læs mere.
6.-9. august: Musik over Præstø Fjord. Læs mere.
7.-9. august: Gadeteaterfestivalen Street Cut i Næstved. Læs mere.
11. august kl. 18:30: Rakkerpak-forestilling for børn og voksne i Næstelsø. Læs mere.
15. august: Byfest i Mogenstrup. Læs mere.
24. august kl.12: Frist for at sende indhold til nyhedsbrevet Lokaldemokrati og Medborgerskab til mldin@naestved.dk.
25. august kl. 17: Rakkerpak-forestilling for børn og voksne i Kyse. Læs mere.
26. august: Rakkerpak-forestilling for børn og voksne i Holme-Olstrup. Læs mere.
26. august: Nyhesbrevet Lokaldemokrati og Medborgerskab udkommer.
27.-28. august: Metalfest i Næstved. Læs mere.
27.-30. august: Madfestival i Næstved. Læs mere.
29. august: KOKS sommerfest i Glumsø. Læs mere.
|
|
 |
|
|
 |
|